Halvmarathon i helvede

Startnummer 193 - (not so) lucky number.

Pyha. Det blev en lang søndag på vejene omkring Hasseris. Som en del af min træning frem mod marathon stod der halvmarathontest på programmet i søndags. 
Jeg havde glædet mig helt enormt, fordi formen bare var i top. Håbede at løbe omkring 1.55, men havde den meget fornuftige indstilling, at det måtte komme an på benene. Vigtigere at kunne løbe videre ugen efter end at sætte rekord. 

Desværre gik ingenting som planlagt. På min løbetur torsdag, hvor jeg havde 7 rolige km afbrudt af 6x1 minut fartleg fik jeg nemlig forfærdelig ondt i min venstre læg. Efter anbefaling fra en bekendt, der er fysioterapeut, gav jeg det en gang selvmassage torsdag aften. Det resulterede i decideret smerte, hævelse og ømhed fredag, hvor turen gik hjem til Nordjylland.

Min weekend: På mor og fars sofa med en varmepude om benet.

Her kiggede min far, der er læge, lidt på benet, og konstaterede også hævelse og varme. Vi behandlede med varmepude og Voltaren, og det meget smertende ben blev i løbet af weekenden rimelig medgørligt, så jeg til sidst ikke mærkede noget, heller ikke når jeg gik. 
Derfor besluttede jeg at stille op søndag - det ville simpelthen være for ærgerligt ikke at være med.

AV AV AV!

Den første kilometer eller sådan noget gik udmærket - jeg var travlt beskæftiget med at finde det rette tempo. 

Men smerten i læggen var tiltagende, og efter et par kilometer føltes det, som om mine underben brændte. Venstre læg og højre skinneben (som kompenserede for en ret mærkelig løbestil). 

Skodtid.

Ved 4,5 km havde jeg godt indset, at smerten nok ikke ville gå væk efter 5 km, som det ofte er tilfældet. Og det gjorde så nas, at jeg satte mig ned og tudede. Pinligt, men sandt. Kom op og videre, holdt pause igen ved 6 km og fandt derefter en grad af rytme. Smerten varede ved, men ved 10 km var den mindre markant. Og ret pludseligt omkring de 14 km gjorde det ikke længere ondt.

Indtil 10 km havde jeg løbet 6.20 pr. kilometer, og jeg stod til en rigtig kedelig tid omkring 2.15, hvis jeg var fortsat. Fra 10 km kom jeg op på 5.45, de næste 4 km omkring 5.20 og de sidste 3 km løb jeg 4.55. Det endte med en kedelig tid, men jeg er stolt af, at jeg kom igennem og var godt løbende til sidst.

Grej, grej og grej. Musik, væskebælte, handsker og t-shirt.

Afsluttede løbet i Føtex, hvor jeg købte to poser frosne
ærter og en rulle tape. Og så fik jeg ellers kølet benene
hele vejen hjem i bilen. 

Mandag gik jeg til fysioterapeut, som ikke kunne finde nogen muskelskade i læggen, kun en overanstrengt højre hoftebøjer efter at have overkompenseret. Der er altså ingen god forklaring på mit meget smertefulde ben. Derfor skal jeg til lægen her klokken 11 for at få det undersøgt. Suk. 





Forhåbentlig får jeg en clean bill of health, så jeg kan komme videre med min træning. Søndag skulle der gerne 24 km ind på kontoen. 

Jeg arbejder på livet løs med min hovedopgave, og derfor er det altså nogle lidt blodfattige indlæg, rent videnskabeligt. I må nøjes med at læse om mig.

Hvis I er rigtig gode mennesker, så gå lige ind i mit sidste indlæg og besvar det spørgeskema, jeg har lagt ind - så hjælper I mig med min hovedopgave, der handler om løbeklubbernes kommunikation. 

Har du overvejet en løbeklub?

I forbindelse med min hovedopgave på Journalisthøjskolen arbejder jeg med kommunikation fra Dansk Atletik Forbunds løbeklubber, og i den forbindelse er jeg ved at undersøge nogle ting gennem et spørgeskema. Sådan ét skal jo distribueres, og hvorfor ikke også smide det ind hér:

Hvordan kan en løbeklub blive relevant for dig? Det spørgsmål stiller Dansk Atletik Forbund for tiden sig selv. Det er nemlig sådan, at 31 % af voksne danskere løber, men kun 7 % af løberne er medlemmer af en løbeklub.

Hvordan det hænger sammen er jeg ved at undersøge i forbindelse med et afsluttende projekt på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole.

Hvis du trækker i løbetøjet af sundhedshensyn, eller har overvejet at begynde at løbe på grund af sundhed, så kan du hjælpe mig. Der findes rigtig mange løbere, der ligesom dig dyrker motionsløb for at forbedre konditionen, tabe sig eller blive mere sunde. Men der er ikke så mange af dem i løbeklubberne.

Jeg håber, du vil bruge 10 minutter på at besvare følgende spørgeskema: Spørgeskema om løbeklubber

Så hjælper du mig med at kortlægge, hvad der holder en stor del af motionsløberne væk fra løbeklubberne, og hvordan løbeklubberne bedst kan gøre sig relevante for løbere som dig.

På forhånd tak!

Venlig hilsen Line Emilie Fedders
Journaliststuderende, Danmarks Medie – og Journalisthøjskole 
22442334

Svar gerne, del gerne :-)

Proteinpulver - en lille advarsel

Nu reklamerede jeg jo for mine proteinpandekager i sidste indlæg. Derfor føler jeg mig kaldet til at komme med en lille advarsel. Den passer egentlig meget godt ind her omkring Halloween.

Jeg har altid været meget skeptisk over for at bruge tilskud som proteinpulver - for mit proteinbehov kan egentlig godt dækkes gennem en varieret kost, hvis jeg lige tænker lidt, inden jeg propper ting i indkøbskurven

Men nu købte jeg altså en spand pulver, fordi jeg ville prøve at bage med det. Og så blev jeg lidt fanget. Lavede også proteinpulver-caffe-latte og proteinpulverhavregrød, så jeg dagligt fik cirka 20-30 gram pulver. Det stod vel på i en uges tid. Det smagte for øvrigt skide godt.

Teenager på 23

Og i starten af begyndte det så at gå galt. Eller... jeg mærkede følgerne. Gud i himlen, pludselig var jeg reduceret til en teenager. Med akne. Min hud i ansigtet gik helt i selvsving i irritation. Jeg fik røde knopper på maven og begyndte at klø over det hele. Og så fik jeg simpelthen så ondt i maven (eller med andre, mindre indpakkede ord, en god gang forstoppelse) - det slås jeg stadig med, her næsten en uge efter, at jeg sidst rørte pulveret. Min mave ligner en fodbold. Not charming. Meget vel-timet at være grim til Halloween.

Så vær forsigtig, hvis du begynder at tage proteintilskud - væn måske lige kroppen til det over en periode, og hold øje med, om du reagerer. Og prøv så en anden slags pulver, hvis du ikke kan klare dig uden.

Jeg er for øvrigt helt sikker på, at proteinpulver er ufarligt og udmærket - jeg kan bare ikke tåle det. Øv.