Det er sgu da ikke helt nemt at få sådan en sadel til at sidde - slet ikke, når det viser sig, at gulvet er skævt! |
I morges kom jeg til at tænke over noget. At det er fjollet, at jeg har det skidt med, at jeg 'kun' har:
- løbet tre ture á 8, 6 og 9 kilometer denne uge
- styrketrænet 4 gange (som jeg havde planlagt, jævnfør mit 2-split program)
- cyklet en lillebitte tur
Det er jo et spørgsmål om, hvad man er vant til, når man diskuterer med sig selv, hvad der er nok. Og med 1,5-2 timers træning 6 dage om ugen i en lang periode, 40 kilometers løb om ugen og et par hundrede kilometer på cyklen, så er det klart, at det føles som 'lidt'. Men derfor er det jo ikke 'kun'. For jeg har valgt ikke at bruge al min fokus på træning lige nu. I stedet får jeg set venner, jeg har forsømt, drukket øl, der ikke var plads til i kalenderen før og arbejdet igennem.
Så selvom jeg godt ved, det er helt legalt ikke at bruge 10-12 timer på træning, er det svært at omstille sin hjerne... kender I det?
Nå. Nu vil jeg gå ned og stemme, støvsuge, arbejde lidt og hænge noget tøj op. Rocking sunday night, tøhø...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar