And I'm back.

Så er det næsten jul, hovedopgaven er afleveret (og der er tid til at blogge) og nytår nærmer sig. Nytår, hvor jeg skulle have løbet mit første maraton. Men som så mange andre har jeg måtte overgive mig til en skade. Efter en fantastisk 30 km træningstur holdt min ankel desværre ikke op med at gøre ondt. 

Mmm, sportstape. Dét er rart, siger anklen.

Status lige nu er, at jeg har en fodboldankel. Spørg mig ikke, hvordan det er sket - jeg har ikke rørt en fodbold i flere år. En fodboldankel er i følge min fysioterapeut en afsprængning fra ledkapslen (som fodboldspillere får, når de bringer foden ud i yderpositioner i forbindelse med spark)... 

Indledende blev anklen diagnosticeret med overbelastning af senerne, og udsigterne var 'aflastning, hvile, træningsnedtrapning'. Derfor er jeg nærmest glad for, at der er noget mere konkret galt. MEN hvis der sidder en splint og generer, så gruer jeg lidt for udsigterne. Nogen, der har erfaringer med den slags og vil fortælle om forløbet?

Nå. Ikke mere brok - jeg må heldigvis stadig spinne. Jeg vender snarest tilbage med noget interessant og relevant, formentlig inspireret af nyheden om, at supermotionister har større risiko for tidlig hjertedød.