Mental sundhed - på dagpenge...

I dag er det næsten en måned siden, jeg var oppe og forsvare min bacheloropgave, og altså næsten en måned siden, jeg blev færdig med min uddannelse. Som i så mange andre fag har nyuddannede journalister svære kår i øjeblikket, og jeg er, som så mange andre nyuddannede journalister, sprunget direkte fra skolebænken og ind i dagpengesystemet. 

Selvfølgelig er det fantastisk, at der er mulighed for at blive forsørget, når man nu ikke får et job fra dag et. Men det betyder ikke, at det ikke er svært at bevare sit gode humør og sin sunde fornuft. Jeg synes, det er svært. Der er især tre udfordringer, som jeg også tror, andre i dagpengesystemet kender til:

1. Ikke at blive udfordret nok
2. At acceptere et system, der kræver at man gør ting, der virker meningsløse, og som tilsyneladende har som udgangspunkt, at man ikke har lyst til at finde et job
3. At balancere 'at blive ved tro på sig selv' med 'ikke at sætte næsen for højt op'

Udfordring nummer tre er nok den, jeg har det sværest med. Hvis man er typen, der altid har haft det let i skolesystemet, har fået de ønskede praktikpladser og de fritidsjobs, man har søgt, så er det altså svært at holde hovedet højt, når man pludselig er i en situation, hvor man ikke en gang bliver kaldt til samtale. 

Jeg ved godt, jeg er ung. Uerfaren. Har et kort CV. En klog ven sagde, at man skal lade være at tage det personligt. Men det ER jo personligt - i hvert fald, hvis ens profession er tæt forbundet med ens identitet, som det er tilfældet for mig. 

Jeg er god, jeg er god - men ikke god nok

Derfor indebærer hver eneste jobansøgning for mig følgende proces: 1) jeg finder alle mine fortrinligheder og måder, hvorpå jeg kan bidrage til den virksomhed eller organisation, der søger - og jeg skal virkelig tro på det, for ellers er jeg ikke i stand til at sælge mig selv i ansøgningen, 2) jeg når til et punkt, hvor jeg tænker 'det er saftsusemig en god ansøgning' og 3) jeg sender den og går i gang med at banke forventningerne helt ned under gulvet. For de får 300 ansøgninger, og jeg er nok den med mindst erfaring, både med at skrive ansøgninger og at være på arbejdsmarkedet. Det er fandme svært pludselig at være den ringest kvalificerede.

Hvis du har gennemskuet, hvordan man bevarer sit selvværd og troen på egne faglige evner, samtidig med at man IKKE får et job - så byd endelig ind. For det er en nød, jeg tror, det vil tage lidt tid at knække. Og som der nok er mange i en tilsvarende situation, der også slås med. 

Stor fan af struktur og lister - bl.a. træningsliste og deadlines

Find dine egne udfordringer

Jeg vil ikke skrive en roman om det svære ved ikke at have et arbejde (eller brokke mig over de meningsløse krav, for det gør jeg så rigeligt ude i virkeligheden) - I kan jo bare læse 'Dagpengeland'. I min branche er der heldigvis mulighed for at arbejde freelance, så det bruger jeg til at holde mig i gang. Men hvis jeg bare skulle sidde og vente på et job ville jeg nok gå kold. Fuldstændigt kold. For langt de fleste mennesker er det jo fundamentalt at beskæftige sig med noget, der udfordrer én og bringer en tilfredsstillelse. 

I min korte arbejdsløshedsperiode har jeg fået flere råd om, hvordan man undgår at falde i den fælde, hvor de manglende udfordringer ender med at gøre én stresset og semi-deprimeret. De svinger fra rimelig pseudo til rimelig gode. F.eks.:

• Lav en have-done liste i stedet for en to do-liste (tanken er vist, at man så kan se, man har lavet noget)
• Husk at nyde, at du ALDRIG får lige så meget tid til at gøre ting, du drømmer om, igen
• Acceptér vilkårene - lad være at lade dem gå dig på (easier said than done, no?)
• Husk at adskille arbejde (aka jobsøgning) og fritid - ellers bli'r det hele et stort blur af mangel på succes

Og så mine egne råd, som jeg tænker, skal holde mig kørende:

• Gør det til en udfordring at lære at forstå alle de regler, der er i a-kassen og jobcentret. Det er nogle stykker, skulle jeg hilse og sige. Især, hvis man vil arbejde ved siden af!
• Find en af de ting, du altid gerne har villet lære, og gå i gang (jeg vil for eksempel gerne i gang med at klatre)
• Træn! Og gør det hen mod et eller andet mål (for undertegnede bl.a. at løbe en hurtig 5'er og at lære at lave handstand push ups)
• Lav noget fagrelevant og tag i virksomhedspraktik, hvis du har mulighed for det. Hvis man selv er proaktiv i den sammenhæng slipper man vist også for meget af jobcentrenes tortur, har jeg hørt
• I samme boldgade: få en blog. Eventuelt en fagrelevant én. 

Vi skal nok finde et job alle sammen. Lige om lidt. Basta.