Der er ikke forskel på løbesko - part II

Nå. Jeg var tilsyneladende ikke den eneste, der undrede mig pænt meget, da Jakob Schelde fra Arbejdsmedicinsk Klinik meldte ud, at moderne løbesko, der tager højde for foden, og vælges på baggrund af løbestilsanalyser er fis i en hornlygte, og i nogle tilfælde giver flere skader end neutrale sko.

Som jeg skrev i første del af Der er ikke forskel på løbesko forsøgte jeg at kontakte forskeren bag konklusionen for at stille ham nogle spørgsmål til det videnskabelige grundlag for hans konklusioner. 

Jeg har aldrig fået noget svar på mine henvendelser, men nu har andre forskere taget til genmæle på vegne af tilpassede løbesko.

Jeg stillede følgende spørgsmål til Jakob Scheldes konklusioner, som især er baseret på tre studier fra det amerikanske forsvar, hvor 7.000 personer har fået udleveret sko til træning:


1. De her 7000 personer fik sko udleveret til fysisk træning. Hvad vil det sige? Rent løb, eller al slags træning? Det kan have en betydning for brug af - og slitage på skoene, tænker jeg.
2. Hvor lang tid brugte de her personer skoene, og hvor meget?
3. Hvordan blev de testet (set i forhold til løbebåndstests her i Danmark) - blev der bare kigget på deres fødder, eller blev de testet løbende (altså, i løb, mens de blev filmet)?

Politiken har svarene

I denne artikel på Politikens hjemmeside citeres kritikerne af studiet for nogle af svarene (som oprindeligt er bragt eller bringes i Ugeskrift for Læger. Du kan læse det her, hvis du har abonnement).

Ad 1. "De (ph.d. studerende Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d. Ellen Aagaard Nøhr og forskningsansvarlig overlæge Sten Rasmussen fra Aarhus Universitetshospital) har netop selv afsluttet flere undersøgelser om risikofaktorer, der kan udløse løbeskader. Og de er uenige, når Jacob Schelde tager en pointe og valg af sko fra et forsøg med over 7.000 mennesker fra det amerikanske forsvar og overfører den på alle danske motionister. I Ugeskrift for Læger skriver de:

»Generaliserbarheden af resultaterne kan diskuteres, da amerikanske rekrutters træning og demografiske karakteristiska fomodentlig ikke svarer til træning eller tilstand hos den inaktive dansker, der skal påbegynde løbetræning, eller hos supermotionisten på vej mod sit maraton nr. 100«.

De mener altså, at Jacob Schelde ikke har belæg for konklusionen, at løbesko ikke virker forebyggende på skader." - kilde: politiken.dk

Ad 2. Samme forskere skriver i Ugeskrift for Læger i mandags, at: "... Jacob Schelde generaliserer på et løst grundlag, og at han slet ikke tager højde for træningsmængden, der er den absolut væsentligste faktor, når det gælder løbeskaber." - kilde: politiken.dk

Ad 3. På mandag kommer endnu en kritik af konklusionerne fra Scheldes review (gennemgang af studier) i Ugeskrift for Læger.

"Det er Maria Harbo, cand. scient. fra Vejle Sygehus, der mener, at Jacob Schelde er på meget tynd is, når henviser til flere undersøgelser fra det amerikanske forsvar, hvor man bruger svangens højde som eneste parameter for at vælge sko.

»Måling af svanghøjde er en statisk måling, der ikke kan overføres til den dynamiske påvirkning af foden under løb, da svangen her udflades i større eller mindre grad uafhængigt af svanghøjden3. En sådan måling er således uanvendelig at basere sit valg af løbesko på«, skriver hun og henviser til, at det netop er den dynamiske test, man laver i specialbutikkerne i Danmark.

Hun angriber også læge Jacob Scheldes konklusioner med hensyn til skos støddæmpende effekt. Hun mener, at han fejlfortolker det studie, han henviser til.

Maria Harbo skriver, at undersøgelsen netop viser, at den støddæmpende effekt begynder at forsvinde efter 320 km, men at løberen kompenserer for den manglende støddæmpning med sin løbestil." - kilde: politiken.dk

Jeg sover godt i nat!

Dejligt, når andre svarer på ens spørgsmål. Jeg vil sove trygt i nat med fornyet tro på, at mine anti-pronationsløbesko ikke gi'r mig flere skader, og at jeg ikke har spildt 1.400 på at købe dem.

God weekend!