En stor del af fornøjelsen ved løb var således de forbrændte kalorier, der bagefter kunne erstattes med lækre ting. Der var feast efter de lange løbeture i weekenden.
Jeg tænker, at den tankegang er udsprunget af den opfattelse af løb, jeg havde, da jeg først begyndte på det. Løb var en sundhedsting; det var noget med at holde sig slank og sund. Og en undskyldning for at spise de lækre ting, der egentlig ikke er sunde.
Sidenhen er det gået op for mig, at jeg forbrænder ml. 1000-1200 kalorier på et halvmarathon - og det er faktisk ikke særlig meget kage og bøf (og bearnaise!), man kan få for dét.
En anderledes indstilling til mad
Noget andet, der er gået op for mig er, at hvis man vil være mere seriøs med sin træning, så kræver det en anden indstilling til mad. Der skal ikke feastes, men fueles. Mad er brændstof, og det skal indtages rigtigt sammensat i de rette mængder på de rette tidspunkter, hvis man vil have det optimale resultat.
Jeg har set overgangen fra feast til fuel gå galt før - jeg kender til flere (især piger), der har taget på, når de er begyndt at træne til en større begivenhed, hvor det har været nødvendigt at indtage energi undervejs i træningen.
Træner man til f.eks. triathlon er det gavnligt (og nødvendigt) at indtage kalorier, oftest i form af energidrik, gels og barer, undervejs. Her er det store kalorieunderskud, som man efterstræber, hvis man betragter træning som et redskab til at holde sig slank (og en undskyldning for at spise igennem), fjenden. Det handler om at minimere underskuddet undervejs for at få den optimale træning - kroppen arbejder nu en gang bedre (og restituerer bedre), når den har fyldte depoter.
Men skal man løbende fylde sig med energiprodukter, så er der ikke plads til ekstra kage bagefter. (Bevares, laver man en fuld ironman er der pænt overskud, selv hvis man gi'r den gas med energien... )
At spise i det åbne vindue
 |
| Et eksempel på god fuel efter træning: brocooli og champignoner stegt på panden, hjemmelavede fiskefrikadeller på laks og rødspætte og ærtepuré (blendede ærter og mandler). Velbekomme! |
Det er værd at have med i sine overvejelser, når man tænker over, hvad man egentlig vil have ud af sin træning. Er kvaliteten af træningen vigtig, og vil man gerne være bedre, så er det bedst i ret vid udstrækning af se på mad som fuel. Det er kroppens brændstof, og det kræver timing og indsigt at fuele optimalt. Det er der heldigvis forsket en del i, blandt andet, hvad der er optimalt efter træning.
Man snakker om 'det åbne vindue', og det beskrives ofte som mellem 30 minutter og en halv time, hvor du, for at sikre optimal restitution, skal indtage x gram kulhydrater og x gram proteiner (fordelingen er forskellig, alt efter, om du har konditionstrænet eller styrketrænet)... hvis du googler, så vær opmærksom på, at der også findes en 'open window theory', der vedrører øget risiko for at blive syg i perioden efter hård fysisk belastning.
Jeg er jo ikke selv videnskabsmand, så derfor vil jeg for nærmere detaljer anbefale denne udmærkede artikel fra Politiken Motion (som jeg har stor respekt for, og gerne læser) - her kommer Ulrik Schaarup godt omkring, hvad du skal spise efter træning afhængigt af dine mål og hvor meget, du træner: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1545002/guide-saadan-spiser-du-optimalt-efter-traening/
Hvad man skal spise for at kunne træne optimalt, og hvad man skal spise under træning, det tager jeg op i part II og part III. Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om dette emne, og det har voldt mig en del problemer at lave den mentale omstilling fra kalorieforbrænings-fokuseret til kvalitetsfokuseret. Men mere om det senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar