Tynd eller sund?

Der er et område, som min krop og mit hoved har meget svært ved at blive enige om. Og det er min ønskevægt. Det kan de mange piger nikke genkendende til. De der 2-5 kilo, der altid godt må ryge...

Hvis min krop bestemte selv, så vejede den 62-63 kilo. Hvis mit hoved bestemte, så vejede den 58-59 kilo. (Og måske endda mindre, for det bliver let en glidebane - men den tager vi en anden dag...)

Kampen mod de sidste kilo ender ofte med ekstreme diæter, sultekure eller overdreven træning - i hvert fald for mig. Jeg har meget lettere ved ikke at spise end ved det lille kalorieunderskud, at sige nej til alting end nej til kage. 

Skønhedsidealet for de yngre generationer er nu en gang skinny. Men klinisk set er skinny sjældent sundt. Og det betyder dybest set, at kampen for det perfekte udseende og at veje de der 2-5 kilo mindre end kroppen gerne vil, kan være decideret usund, som i sygdomsfremmende. De ekstreme tiltag, vægttab og vægtstigning, de u-varierede spisevaner (skyr, skyr og mere skyr) skader formentlig kroppen langt mere, end de 2-5 kilos vægttab gavner.

Sund kan godt være rund

Paradoksalt, når man ofte bruger 'sundhed' som argument for at kæmpe mod de sidste kilo. Sundhed og slank-hed går hånd i hånd i manges opfattelse. Det er en (u?)bevidst opfattelse, der for mig at se også smitter af på diskursen omkring overvægtige. Overvægt behøver jo ikke partout betyde 'usund' i en klinisk forstand, hvor man har sundhedsproblemer som følge af overvægten. Det har nyere forskning også indset.

De seneste år er det hele nemlig blevet lidt mere nuanceret, og nu kan det måske beskytte mod hjertekarsygdomme at have lidt for meget på hofterne (se mere her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-aeble-eller-paereform-er-bestemt-af-gener). 

Nyere forskning har endnu mere interessante konklusioner omkring overvægt og vægttab, men de resultater skal jeg lige skrive en rigtig artikel om, før jeg nævner dem her.

Kan skinny være sund?

Så sund kan altså godt være rund. Til gengæld tvivler jeg på, at skinny (i den form, hvor man altid skal være lidt i underskud for at holde vægten nede) kan være sund, med mindre man har et naturligt højt stofskifte - og især ikke, hvis man opnår skinny gennem en ubalanceret kur eller ekstrem træning. Bente Klarlund har skrevet følgende om kalorierestriktion, som det hedder, når man er i konstant kalorieunderskud:

"Der er talrige studier på gær, orme, fluer, mus, rotter og hunde, der viser, at man kan forsinke aldringen ved kaloriebegrænsning. Ved kaloriereduktion taber man sig til at begynde med, men herefter sænkes stofskiftet, hvorved man sætter aldringsprocesserne i stå.

LÆS ARTIKELForfattere bag slankesucces: Gentest hjalp svenske kvinder

Igennem tyve år har et forskerhold i USA studeret rhesusaber, som enten var sat på kaloriereduceret kost (30 procent under, hvad de normalt spiser) eller almindelig kost. Da studiet blev afsluttet, var 37 procent af de aber, der fik almindelig kost, døde af aldersbetingede sygdomme. For de kaloriereducerede aber var tallet kun 13 procent. De kaloriereducerede aber så yngre ud og havde langt færre livsstilssygdomme.

Kaloriereduktion hos mennesker har positiv effekt på en lang række sundhedsvariable, f.eks. kolesterol og blodtryk. Men det er besværligt at gennemføre kaloriereduktion, der er en markant risiko for fejlernæring, og nogle studier tyder på, at kaloriereduktion er dårlig for den mentale sundhed." http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE1613099/klarlund-at-faste-hver-anden-dag-kan-virke-som-slankekur/

Der er altså positive effekter - hvis man vel at mærke gennemfører projektet med en perfekt næringsmæssigt sammensat kost og en meget glad hjerne. Og hvor mange af os unge piger, der gerne vil smide 2-5 kilo tænker på andet end kalorier (og måske mange proteiner og få kulhydrater), når vi kæmper med vægten?

Jeg kaster med sten og bor i et glashus

Summa summarum. Vores sundhedsopfattelse indbefatter også en tro på, at slank (eller tynd) er optimalt. Men det afhænger fuldstændig af, hvordan resultatet opnås. Og både undertegnede og andre gør sig selv en tjeneste ved at overveje meget grundigt, om man ønsker sundhed og en stærk, funktionel krop, eller en tynd krop - for langt de fleste af os er jo ikke bygget med en pandekageflad mave eller udstikkende hofteben.

For mit vedkommende ved min hjerne udmærket, at den bør glæde sig over en stærk, funktionel krop, der vejer 62-63 kilo. Men den bliver bare så ked af det, når maven ikke er pandekageflad. Og derfor lykkes det mig nok ikke at adskille mit sundhedsbegreb fra mit skønhedsideal lige med det samme...

Totalt forfængelig mave-narcissist, der foreviger vidunderet i et fladt øjeblik