![]() |
Dagens tredje kop - mmmm... |
Jeg står uden tvivl for at trække gennemsnittet op - lige nu, klokken 15.08, sidder jeg med snuden i min 4. kop, en dejlig americano...
Når jeg fortæller folk om mit kaffeforbrug er der mange, der ikke kan få det til at hænge sammen med mit store fokus på sund livsstil. For der er tilsyneladende en tendens til at tro, at store mængder kaffe er skadeligt.
Ikke så mærkeligt, når man tænker på, hvor svingende, udmeldingerne omkring kaffes effekter har været de seneste år. Det har været sundt, usundt, sundt, usundt...
men lige nu (okay, I maj, men jeg har ikke set andre budskaber siden da) er nålen landet på sundt. Se selv her: http://videnskab.dk/kort-nyt/kaffe-gavner-helbredet-og-beskytter-mod-sygdomme ...
et sidespor: kaffedebatten minder meget om æggedebatten (og ernæringsjournalistikken, sådan generelt) - spis mange æg, æg slår dig ihjel, spis mange æg... (se en udmærket udlægning af æggedebatten og ernæringsjournalistikken her: http://journalisten.dk/hvor-mange-g-t-r-jeg-spise-i-dag)
Anyways, at kaffe pt. er frikendt, det er jo fedt for en kaffoman som mig, som helt sikkert tømmer kaffekanden, hvis den bli'r placeret ved siden af mig.
Alt med måde (pfff!)
Desværre har min erfaring efterhånden lært mig, at kaffe måske ikke har nogen negative effekter på mit helbred, sådan over all, men det kan være en seriøs hæmsko at have bællet flere kander, når man skal træne. Sådan et par spinningtimer eller en lang løbetur med sure opstød, det er ikke sagen.
Derfor må jeg ty til den gode gamle 'alt med måde'-løsning (øv, den er så kedelig), og nøjes med 3-4 kopper kaffe, som bliver indtaget i god tid før træning. Det positive ved at blive hæmmet en smule i koffeinindtaget er, at der så er en chance for, at jeg faktisk får den der opkvikkende effekt, som stoffet er så berømt for.
Og det skulle nok kunne gøre godt på en dag som i dag, hvor jeg kan se frem til ugens to bedste spinningtimer (Bikefit Energy/Fatburner, Scandinavian, Morten Maagaard) og mit første (og sikkert aldeles ynkelige) forsøg på pilates.
Hav en herlig onsdag, og husk at nyde kaffen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar